Handelsbetingelser

Edelskov & Frandsen ApS

CVR: 44530597
Adresse: Næs Å Bakken 22, 4760 Vordingborg
Tlf.: 24 90 04 54
E-mail: dennis@edelskov-frandsen.dk
Web: www.edelskov-frandsen.dk

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb og tilbudsanmodninger foretaget via vores webshop på
www.edelskov-frandsen.dk. Når du bestiller en vare eller sender en tilbudsanmodning,
accepterer du samtidig disse betingelser.

2. Bestilling og betaling

2.1 Bestilling

Luft-til-luft varmepumper kan bestilles direkte i webshoppen. Bestillingen er bindende og betragtes som en købsaftale mellem dig og Edelskov & Frandsen ApS.

Luft-til-vand varmepumper bestilles som en uforpligtende tilbudsanmodning. Efter vi har modtaget dine oplysninger, kontakter vi dig for at lave en individuel vurdering og et konkret tilbud. Først når du accepterer dette tilbud, indgås en bindende aftale.

Alle priser er i danske kroner og inkl. moms, medmindre andet er angivet.

2.2 Betalingsmuligheder

Vi tilbyder betaling med følgende betalingsmidler (kan variere afhængigt af ordre og tekniske muligheder):

  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • MobilePay

Betaling håndteres via vores betalingsløsning (QuickPay) og betalingsindløser (Clearhaus).

2.3 Reservation og tidspunkt for træk

Ved betaling med betalingskort kan beløbet blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil betalingen gennemføres eller frigives.

Beløbet trækkes umiddelbart efter levering/installation, afhængigt af den konkrete ordre og aftalegrundlag.

2.4 Manglende betaling, tekniske fejl og mistanke om svindel

Hvis der opstår problemer med den valgte betalingsmetode, forbeholder vi os retten til at kontakte dig for at finde en alternativ betalingsmetode.

Ved mistanke om svindel kan vi anmode om yderligere verifikation af betalingsoplysninger.

Hvis vi ikke kan gennemføre betalingen, eller hvis der foreligger begrundet mistanke om misbrug, forbeholder vi os retten til at afvise eller annullere ordren. Hvis din ordre annulleres, informerer vi dig hurtigst muligt og tilbagefører eventuelt modtagne beløb.

3. Levering og installation

Vi tilbyder levering og montering af varmepumper på Midt- og Sydsjælland, Møn samt Lolland-Falster. Alle installationer udføres af autoriserede el- og VVS-installatører, som er tilknyttet Edelskov & Frandsen ApS.

Bemærk, at vi ikke tilbyder installation uden for disse områder. Hvis en bestilling modtages fra en adresse uden for vores dækningsområde, forbeholder vi os retten til at annullere ordren. I så fald vil du naturligvis blive kontaktet.

Leveringstidspunkt og omfang aftales individuelt i forbindelse med den efterfølgende kontakt, hvor vi også gennemgår installationens detaljer.

Ved standardinstallationer fremgår det af produktbeskrivelsen, hvad der er inkluderet. Tilvalg, adgangsforhold eller særlige installationsbehov aftales på forhånd, så vi kan sikre en korrekt og effektiv opsætning.

4. Fortrydelsesret

Luft-til-luft varmepumper (bindende ordre)

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen, jf. forbrugeraftaleloven. Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du kontakte os hurtigst muligt.

Bemærk: Fortrydelsesretten bortfalder, hvis varmepumpen er blevet monteret inden udløbet af de 14 dage, forudsat at du har givet samtykke til, at installationen måtte påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb.

Luft-til-vand varmepumper (tilbudsbestilling)

Her er der ikke tale om en bindende ordre ved bestilling via webshoppen. Du har derfor fuld fortrydelsesret, indtil du accepterer et konkret tilbud. Først når tilbuddet er accepteret, og der foreligger en skriftlig ordrebekræftelse, er aftalen bindende.

5. Returpolitik og tilbagebetaling

Hvis du gør brug af din fortrydelsesret i henhold til punkt 4, gælder følgende retningslinjer for returnering og tilbagebetaling.

Returnering af varer uden montering

Varen skal returneres i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelsen. Returnering må først ske efter forudgående kontakt med Edelskov & Frandsen ApS.

Eventuelle omkostninger forbundet med returnering afholdes af kunden, medmindre andet er aftalt.

Produkter med montering

Produkter og installationer, hvor installationsarbejdet er påbegyndt eller gennemført, kan ikke returneres, jf. punkt 4.

Tilbagebetaling

Ved godkendt fortrydelse tilbagebetales købesummen senest 14 dage efter, at vi har modtaget varen retur eller dokumentation for, at varen er afsendt.

Tilbagebetaling sker via samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.

Eventuelle fejl eller mangler ved produktet eller installationen behandles i henhold til købelovens regler om reklamation.

Den til enhver tid gældende returpolitik kan læses på: https://edelskov-frandsen.dk/returpolitik/

6. Betingelser for service af varmepumpe

Edelskov & Frandsen ApS tilbyder service og eftersyn af varmepumper, som bookes via vores online bookingsystem (GeckoBooking) på www.edelskov-frandsen.dk.

Booking af varmepumpe service er en aftale om levering af en tjenesteydelse og er ikke omfattet af køb foretaget via webshoppen.

Service bookes ved valg af et fast tidsvindue, hvor kunden skal være til stede på adressen. De nærmere vilkår for service, herunder booking, pris, betaling, afbud, fortrydelsesret, adgangsforhold og ansvar, fremgår af vores særskilte Betingelser for varmepumpe service.

Ved booking af service accepterer kunden samtidig disse servicebetingelser.

Den til enhver tid gældende version kan læses på:
https://edelskov-frandsen.dk/betingelser-for-service-af-varmepumpe/

7. Priser og montering

Luft-til-luft varmepumper

Alle luft-til-luft varmepumper på webshoppen sælges inklusive en standardmontering. Det betyder, at prisen dækker både varmepumpen og selve installationen. Varmepumpen kan ikke købes uden montering.

Standardmonteringen inkluderer de nødvendige materialer og arbejdsgange, som nærmere beskrevet i produktinformationen. Eventuelle tilvalg eller særlige installationsforhold aftales individuelt og kan medføre merpris.

Luft-til-vand varmepumper

Priserne på luft-til-vand varmepumper er vejledende estimerede totalpriser, som inkluderer en typisk standardmontering. Den endelige pris kan dog kun fastsættes ved bestilling af et konkret tilbud, da installationen varierer afhængigt af boligtype, eksisterende varmeanlæg, adgangsforhold og individuelle behov.

Når du bestiller et tilbud på en luft-til-vand løsning, kontakter vi dig for at gennemgå dine oplysninger og evt. aftale en besigtigelse. Du modtager herefter et skræddersyet tilbud, som du kan acceptere eller takke nej til – helt uforpligtende.

8. Prisfejl

Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og du rimeligvis burde have indset dette, er Edelskov & Frandsen ApS ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at annullere ordren og kontakte dig med henblik på en løsning.

9. Garanti og reklamation

Vi følger købelovens regler om reklamation. Du har som forbruger 2 års reklamationsret på produkter, medmindre andet er angivet. Nogle varmepumper leveres med særskilt garantibevis – dette udleveres ved montering.

Ved reklamation eller spørgsmål bedes du kontakte os på 24 90 04 54 eller sende en mail til dennis@edelskov-frandsen.dk

10. Databehandling

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores
Privatlivspolitik.

11. Kontakt

Har du spørgsmål til din ordre eller ønsker du at foretage ændringer i en bestilling eller tilbudsanmodning, er du altid velkommen til at kontakte os:

Edelskov & Frandsen ApS

Tlf.: 24 90 04 54

E-mail: dennis@edelskov-frandsen.dk

12. Klageadgang

Hvis du som forbruger ønsker at klage, skal du kontakte os først. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

Du kan også bruge EU-kommissionens online klageportal:
ec.europa.eu/odr